Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 1998. Jeg er autoriseret af Psykolognævnet under Socialministeriet og modtager løbende supervision på mit arbejde, ligesom jeg gør brug af evidensbaserede metoder.
Siden jeg færdiggjorde min uddannelse har jeg fået en bred erfaring inden for mit fag, både som terapeut, som konsulent og som leder. Jeg har været ansat i det private såvel som det offentlige, og stiftede i 2012 min egen virksomhed. Jeg har igennem alle årene sideløbende hermed undervist, eksamineret og holdt foredrag.
Nogle af de områder jeg har erfaring inden for er:
- Terapi – individuelt og i par
- Trivsel og psykisk arbejdsmiljø
- Smertehåndtering
- Sygefravær
- Organisationsudvikling
- Fusioner
- Konfliktmægling
- Ledelsessparring
- Supervision
- Undervisning og foredragsvirksomhed