Som autoriseret psykolog er jeg underlagt den fortrolighed og politik, der gælder i de ”Etiske Principper for Nordiske Psykologer” samt ”Lov om Psykologer”. Alle samtaler er derfor omfattet af tavshedspligt. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor vi vil være nødsaget til at bryde vores tavshedspligt. Dette gør sig gældende, hvis du som klient er til fare for dig selv eller andre. Derudover kan jeg i yderst sjældne tilfælde vurdere det nødvendigt at videregive information om kriminalitet, såfremt jeg kun videregiver det, der har betydning for en sags afklaring. Ved en sådan videregivelse skal og vil jeg altid underrette dig som klient om videregivelsen samt begrundelsen herfor. Jeg har desuden pligt til at videregive information, hvis en dommer anmoder om det, men også i klagesager, forsikringssager og arbejdsskadesager er jeg forpligtet til at videregive information, såfremt det er relevant for en sags afklaring.
Jeg har journalpligt. Jeg opbevarer dem forsvarligt efter gældende sikkerhedsregler og gemmer dem i 5 år, hvorefter de bliver makuleret. Jeg vægter internetsikkerhed højt og har som følge af den nye GDPR lovgivning databehandleraftaler med mine samarbejdspartnere.